I papirindustrien er fibermorfologi en af de vigtigste faktorer, der bestemmer papirmasseegenskaber og slutpapirkvalitet. Fibermorfologi omfatter den gennemsnitlige længde af fibre, forholdet mellem fibercellevægstykkelse og cellediameter (benævnt væg-til-hulrumsforhold) og mængden af ikke-fibrøse heterocytter og fiberbundter i massen. Disse faktorer interagerer med hinanden og påvirker sammenhængen af massen, dehydreringseffektiviteten, kopiering af ydelsen samt styrken, sejheden og den samlede kvalitet af papiret.
1) Gennemsnitlig fiberlængde
Den gennemsnitlige længde af fibre er en af de vigtige indikatorer for pulpkvalitet. Længere fibre danner længere netværkskæder i massen, hvilket hjælper med at forbedre papirets bindingsstyrke og trækegenskaber. Når den gennemsnitlige længde af fibre øges, øges antallet af sammenvævede punkter mellem fibrene, hvilket gør det muligt for papiret at sprede stress bedre, når de udsættes for eksterne kræfter, hvilket forbedrer papirets styrke og sejhed. Derfor kan brugen af længere gennemsnitlige længdefibre, såsom granfremoddelsmasse eller bomuld og linnedmasse, producere højere styrke, bedre sejhed i papiret, disse papirer er mere egnede til brug i behovet for højere fysiske egenskaber i lejligheden, såsom emballagematerialer, udskrivningspapir og så videre.
2) Forholdet mellem fibercellevægstykkelse og cellehulrumsdiameter (væg-til-hulrum forholdet)
Forholdet mellem væg og kanter er en anden vigtig faktor, der påvirker papirmasseegenskaber. Forholdet mellem nedre væg-til-hulrum betyder, at fibercellevæggen er relativt tynd, og at cellehulen er større, så fibrene i papirmasse- og papirfremstillingsprocessen er lettere at absorbere vand og blødgøre, befordrende for forfining af fibrene, spredning og sammenflettet. På samme tid giver tyndvæggede fibre bedre fleksibilitet og foldbarhed, når man danner papir, hvilket gør papiret mere velegnet til kompleks behandling og dannelse af processer. I modsætning hertil kan fibre med høje væg-til-hulrum-forhold føre til alt for hårdt, sprødt papir, hvilket ikke er befordrende for efterfølgende behandling og anvendelse.
3) Indhold af ikke-fibrøse heterocytter og fiberbundter
Ikke-fibrøse celler og fiberbundter i massen er negative faktorer, der påvirker papirkvaliteten. Disse urenheder vil ikke kun reducere renheden og ensartetheden af massen, men også i papirfremstillingsprocessen for at danne knob og defekter, der påvirker papirets glathed og styrke. Ikke-fibrøse heterocytter kan stamme fra ikke-fibrøse komponenter, såsom bark, harpiks og tandkød i råmaterialet, mens fiberbundter er fiberaggregater dannet som et resultat af, at råmaterialet er til at adskille sig tilstrækkeligt under forberedelsesprocessen. Derfor bør disse urenheder fjernes så meget som muligt under papirmasseprocessen for at forbedre pulpkvalitet og papirudbytte.
Posttid: SEP-28-2024
